Drømmefabrikken

Drømmer du om at skabe aktiviteter, koncerter, festivaler, kunstudstillinger, debatter eller politiske events – og gøre det sammen med andre unge? Har du idéer, du gerne vil gøre til virkelighed? Så er Drømmefabrikken noget for dig!

I Drømmefabrikken skaber vi fede events i fællesskab. Gennem workshops går vi fra idé til handling – vi arbejder med alt fra at få den gode idé til budget, samarbejder og selve afviklingen af et event, som I har lyst til at lave. Vi skal også på små ture og dykke ned i temaer som kunst, aktivisme, bæredygtighed og frivillighed.

I Drømmefabrikken tror vi på, at fællesskab skaber forandring – og at dine idéer bliver endnu stærkere, når du deler dem med andre. Her handler det ikke om at have den perfekte plan fra starten. Det handler om at turde at drømme højt. For når vi tænker sammen, kan vi skabe events, der kan gøre en forskel. 

Har du allerede en idé, du gerne vil udvikle med andre? Eller bare en løs tanke og ønsker at få hjælp til at få en god idé? Så send den ind til vores idébank.