Ungdomsskolen streamer: Mød Københavns stadsarkitekt til en snak om vores by i fremtiden
De store byer har vokseværk. Overalt på kloden ser vi at byerne udvides, udvikles og der udtænkes byplaner for boligområder, uderum, offentlige parker og pladser. For bilister, cyklister og gående.
Hvordan ser vores eget København ud i fremtiden? Det undersøger vi i en samtale med byens stadsarkitekt, når Ungdomsskolen sender live.
Københavns Kommunes stadsarkitekt hedder Camilla van Deurs og er ansat til lægge planer for byens udseende, udformning og udtryk langt frem i tiden.
Cykler vi fortsat rundt i byen om 10 år? Hvordan ser fremtidens skolegård ud? Hvilke byrum i København kan unge bruge deres fritid i – nu og om 25 år?
Hvor tager vi hen og handler, og hvad skal der ske med regnvandet, når København rammes af flere skybrud i fremtiden? Hvilke idéer og inspiration får stadsarkitekten, når der skal lægges planer for København?
Hvordan arbejder man med innovation og entreprenørskab i byudvikling? Det og mange andre temaer vil vi komme ind på i en samtale med Camilla van Deurs.
Oplægget skriver sig ind i dette års tema: Vores by i fremtiden i Projekt Edison, hvor 6.-7. klasser er tilmeldt en opfinderkonkurrence i efteråret 2022, men alle klasser i udskolingen kan deltage i dette stream.
Så uanset om I arbejder med byudvikling i Håndværk og design, i et valgfag eller kan bruge det i dansk- eller billedkunstfaget, så er I velkomne.
Om oplægsholderen
Camilla van Deurs har siden 2019 været ansat som stadsarkitekt for Københavns Kommune. I det daglige rådgiver kommunens politikere og forvaltninger om alt fra byudvikling og arkitektur.
Camilla blev færdiguddannet arkitekt for 20 år siden og siden forsket, undervist og udarbejdet lokalplaner og lavet borgerinddragelse for Gehl Architects.
Dato og varighed
Udsendelsen foregår via en livestream onsdag den 26. oktober 2022 kl. 12.00-12.45. Der vil cirka være 30 minutters oplæg/samtale med Camilla efterfulgt af cirka 15 minutter til eventuelle spørgsmål.
Målgruppe
7.-10. årgang - oplægget er gratis.
Tilmelding
Du kan tilmelde din klasse via tilmeldingsformularen.