Log ind

Pengeuge-tema: Livestream om unge og investeringer ved YouTuber ‘Økonomichefen’

  • Foto af økonomichefen, Kasper Jakobsen
Eleverne får et oplæg om privatøkonomi, iværksætteri og langsigtede investeringer af Kasper Jakobsen, der driver en YouTube-kanal.

Eleverne får et oplæg af YouTuberen "Økonomichefen" med det borgerlige navn Kasper Jakobsen, som via sin YouTube-kanal underviser i at lave langsigtede investeringer, iværksætteri og en privatøkonomi i balance.

Oplægget vil omhandle investering for unge, hvad en investering er og hvorfor det kan være relevant at stifte bekendtskab med tidligt i livet. Det er udbredt som ung at begynde at tjene penge via fritidsjob, men hvordan får man mest mulig værdi ud af de penge, man tjener? Det er Kasper optaget af og derfor driver han en YouTube-kanal under sloganet: Blev chef over din økonomi. 

Det kan som ung være fristende at bruge alle sine penge på gadgets, tøj og fornøjelser, men hvad kan man opnå med et budget i balance og modet til at investere tidligt i livet. Investering behøver ikke at være komplekst, og jo mere tid man har sine penge investeret, desto mindre er risikoen for at miste noget. Og det er netop derfor, det er så relevant at lære om investering allerede som ung.  

Oplægget indskriver sig i Finans Danmarks årlige temauge ‘Pengeuge’ i uge 11, der har til formål at oplyse unge i udskolingstrinene om privatøkonomi. Udsendelsen udbydes af Københavns Kommunes Ungdomsskoles nye format ‘KKU Stream’. 

Om oplægsholderen

Kasper Jakobsen er kandidat i IT produktudvikling og har en Ph.D. i interaktionsdesign. Via YouTube-kanalen "Økonomichefen" underviser Kasper i investering og privatøkonomi primært med fokus på aktier, kryptovaluta og iværksætteri.

Dato og varighed 

Udsendelsen foregår via en livestream fredag den 18. marts 2022 kl. 10.00-10.45. Der vil cirka være 30 minutters oplæg ved Kasper efterfulgt af cirka 15 minutter til eventuelle spørgsmål. 

Målgruppe

7.-10. årgang - oplægget er gratis.  

Krav til hardware og teknisk setup 

Dette er et livestream, hvor du kan streame udsendelsen ude fra din skole/dit klasseværelse. Du vil senest 24 timer før udsendelsens begyndelse få tilsendt et link, som du skal følge. Vi streamer via YouTube Live - klik på linket, og du er med! Bemærk, at du kan stille spørgsmål i chatten, men der kan i så fald være krav om, at du et logget ind via din YouTube-/Google-konto. 

Det betyder, at du som minimum bør have en pc med adgang til en internetforbindelse. Hvis du, som vi anbefaler, ønsker at fremvise udsendelsen for din klasse, så skal der være en form for skærm tilknyttet pc’en (eksempelvis et smartboard). Husk også at tjekke, om dit system har lyd.