Log ind

Kom til stor udstilling med ung kunst

Ungdommens Vårsalong er Danmarks største kunstudstilling med udvalgte værker af unge. Se den på rådhuset 21. marts - 1. april.

Ungdommens Vårsalong: Landsdækkende kunstudstilling for unge
Ungdommens Vårsalong er Danmarks største kunstudstilling for unge. Udstillingen arrangeres af Københavns Kommunes Ungdomsskole i samarbejde med ungdomsskolerne i Odense og Århus. Unge mellem 13 og 18 år fra alle dele af landet udarbejder deres kunst og udstiller sammen i fantastiske rammer på Københavns Rådhus.  

KUNSTIGT - er temaet for Ungdommens Vårsalong 2019
Det er helt frit, hvordan temaet bruges og tolkes af de unge kunstnere, der har sendt deres værker ind til bedømmelse. Kunstformen kan f.eks. være: tegning, et maleri, foto, kollage, skulptur, digitalt, beklædning, accessories, kostumer m.m.

Vurdering af værker
Tre professionelle kunstnere har til opgave at udvælge de værker, som skal udstilles på Københavns Rådhus. Kunsterne bedømmer i hhv. København, Odense og Århus. Udvælgelsesprocessen er baseret på de enkelte værkers kunstneriske kvalitet, originale udtryk og tilgang til temaet. 

Udstilling på Københavns Rådhus 21. marts - 1. april 2019
De udvalgte værker bliver udstillet på Københavns Rådhus.
Udstillingen er gratis og åben for alle. 
Udstillingsperiode: 21. marts - 1. april 2019
Åbningstider: Mandag-fredag kl. 09-16 // Lørdag kl. 9.30-13.00 // Søndag lukket

Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til ungdomskolen på tlf. 3336 4497 eller almen.ungdomsskolen@kk.dk. 
Klik her for at følge Ungdommens Vårsalong på facebook

Temaet i 2018 var "Som jeg ser det". Se kataloget her.