Log ind

Kend din kortfilm: Q&A med instruktørerne

Klassen får en eksklusiv filmfremvisning og muligheden for Q&A med instruktørerne.

I år udkom to nyslåede filminstruktører med hver deres intense kortfilm om unges liv, frigørelse fra forældrene, kontroltab og den til tider barske overgang mellem barn og voksen. Klassen får en eksklusiv filmfremvisning og muligheden for Q&A med instruktørerne.

Målgruppe

7.-10. årgang på folkeskoler i Københavns Kommune 

Lokation og mødetid

Filmfremvisningen finder som udgangspunkt sted i begyndelsen af maj med en tidsbegrænset adgang til filmene (2x 30 minutters varighed).

Klassen inviteres desuden til et fælles virtuelt møde med instruktørerne på Teams den 7. maj 2021. Der arbejdes desuden på at rykke filmfremvisningen og Q&A til at foregå i Valby Kino. Mere info følger.

Indhold

Klassen får vist kortfilmene Vilde sind af instruktøren Hannah Elbke og Young af instruktøren Kristian Håskjold. Begge film kredser om at være ung og at møde livets udfordringer i forældrerelationer, magtspil, spørgsmål om identitet, valg og frigørelse. Filmene bringer oplagte temaer op til overfladen, som klassen kan tage hul på efter en lang nedlukning med isolation i familien og begrænset social kontakt med venner. Der er mulighed for at arbejde videre med:

  • Skriv et brev/send en video-opgave
  • Udtænk alternative slutninger-opgave

Rollefordeling

Ungdomsskolen sender læreren adgang til filmene samt mødelink til Q&A forud for afviklingen. Ungdomsskolen står for værtskabet og for at præsentere de to instruktører samt at moderere Q&A. Øvrige undervisningsopgaver varetages af klassens lærer.

Forberedelse

Som optakt til Q&A kan klassen sammen udarbejde de spørgsmål, I eventuelt gerne vil stille de to instruktører bag kortfilmene. Der kan desuden stilles elevopgaver i forbindelse med filmfremvisningen.

Dato og tilmelding

Forløbet blev gennemført fredag den 7. maj 2021.