LokalMED

Ungdomsskolens LokalMED-udvalg arbejder med at sikre et godt arbejdsmiljø og et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Udvalget er en del af Børne- og Ungdomsforvaltningens MED-struktur, der skal sikre alle medarbejdere medindflydelse, medbestemmelse og medansvar.

Udvalgets sammensætning

I ungdomsskolens LokalMED-udvalg sidder medarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra lokale ungdomsskoleafdelinger samt ungdomsskolens leder. Udvalget diskuterer blandt andet arbejds- og personaleforhold og økonomi.

Udvalgets formand er ungdomsskolechef Lars Elmkjær og næstformand er lærer og tillidsrepræsentant Jens Toft.